HAY sengetæpper

Vi leverer alle dine HAY sengetæpper med gratis fragt. Er det lagervarer, sender vi fra dag til dag ved bestilling senest kl. 12. Nederst på siden kan du læse mere om valg af størrelse på dit sengetæppe.

SPAR
{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

 

Hay sengetæpperne Mega dot og Polygon

 

Hay sengetæpper er de mest populære sengetæpper i Danmark, og har været det i mange år. Åbner du et boligblad eller ser et indretningsprogram, så støder du ret sikkert på det smukke quiltede Mega Dot sengetæppe, der med sit karakteristiske cirkelmønster og smukke farver, klæder både dobbeltseng og halvandenmandssengen.

 

Sengetæpperne har den helt rette struktur, blødt og stift på en gang, så man nemt får det flotte look som f.eks. hotelsenge har. Farverne er klassiske og mest populære er Mega dot dark grey og light grey. De mere modige udi farvevalg har dog mulighed for at vælge både blå, grønne og brændte nuancer.

 

Kan Hay sengetæpper vaskes? Det er der mange der spørger om, og til det må vi sige: "Nej, det kan de ikke". Og her taler vi af personlig erfaring. Hvis du vælger at vaske dit Mega dot eller Polygon sengetæppe, så vil de pladevat, der ligger mellem stoflagene, begynde at arbejde sig ud igennem bittesmå huller i stoffet. Så det kan slet ikke anbefales. Bevar istedet dit Hay sengetæppe smukt og fint ved at sende det en tur til rens en gang imellem. I det daglige anbefaler vi at du istedet for giver tæppet en rystetur udendørs.

 

Det samme gælder for Polygon tæpperne! 

 

Størrelser på Hays sengetæpper

Hay Mega dot sengetæpperne fås i 2 størrelser: Large har størrelse B195xL245cm og er det mindste af Mega dot tæpperne. Mega Dot XL har størrelse B235xL245cm og passer perfekt til dobbeltsengen i standardstørrelse. Der findes desværre ikke Hay sengetæpper til enkeltsenge, og vi synes at str. Large bliver for stort, så det fraråder vi. Den størrelse passer bedst til den såkaldte halvandenmandsseng, da bredden på 195cm bliver for bred til en seng på ca. 90cm i bredden.

 

Polygon tæpperne er store. Large har målene B220xL260cm og XL har målene B260xL260cm. Tjek hvad der passer til din seng ved at måle bredden og længde ovenpå dynerne, og husk at tage højde for det stykke, der skal hænge udover sengekanterne, i begge sider og i enden.

 

De nyeste af Hays sengetæpper er Crinkle sengetæpperne. Disse er lavet i en meget let riflet kvalitet, og er geniale både som sengetæpper, og som plaider. Her er endelig også tale om nogle mål, der passer til enkeltsenge. Sengetæpperne er f.eks. super til teenagerne eller i det hele taget børn og unge i alle størrelser.... Man kan ovenikøbet håbe at den lette kvalitet, tilskynder til faktisk at rede sengen, da det ikke tager mange teenage-kræfter...